Hjælp til at komme videre

Formålet med opholdet er at komme videre på en god måde.

Derfor er du i centrum.

Når man ikke har en bolig kæmper man ofte med mange andre problemer. Derfor vil vi allerede nogle dage efter ankomsten til Roskildehjemmet hjælpe dig med at få overblik over de ting, det er væsentligt at arbejde med, for at du kan komme videre på en god måde. Det kan fx være dine beskæftigelsesmuligheder, eventuelle huller i din uddannelse, du har en drøm om at fylde ud eller andre ting, der kan gøre det vanskeligt for dig at finde den vej, du gerne vil gå.

Også spørgsmål om eventuelt misbrug, kan vi hjælpe dig med, fx overvejelser om reduktion eller ønske om behandling. I den forbindelse hjælper vi dig også med overblik og eventuelle behov for sundhedsmæssige indsatser.

Og selvfølgelig taler vi om, hvor du skal bo. Det er det egentlige mål for opholdet – at du kan flytte i en egnet bolig. Det sker i samarbejde med din kommunale sagsbehandler og eventuelt andre medarbejdere i den kommune, der er din hjemkommune. Roskildehjemmets medarbejdere hjælper med kontakten og koordinationen med din kommune.